Kodal - bygdenavnet: Forskjell mellom revisjoner
(Ny side: Navnet på bygda kommer kanskje fra det første leddet i et elvenavn - Ivjua eller Kvæda, av ?Roekvae?R?eller av et glemt ord som beskriver et grunt sted i ei elv. I følge A. Kjærs o...) |
Ingen redigeringsforklaring |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Navnet på bygda kommer kanskje fra det første leddet i et elvenavn - Ivjua eller Kvæda, av | Navnet på bygda kommer kanskje fra det første leddet i et elvenavn - Ivjua eller Kvæda, av «kvae» eller av et glemt ord som beskriver et grunt sted i ei elv. | ||
I følge A. Kjærs oppdaterte utgave av Oluf Ryghs bok | I følge A. Kjærs oppdaterte utgave av Oluf Ryghs bok «Norske gaardnavne/Gaardnavne I Jarlsberg og Larviks amt» (Kristiania 1907) kommer det første leddet i bygdenavnet av et elvenavn. Kjær skriver: | ||
''Dette synes nærmest at maatte have tilhørt den mindre Tverelv, nu kaldet Ivjua, som ved Skorge fra lst gaar ud i Sognets Hovedelv, Skorgeelven; det sigter neppe til den sidste, da denne maa have havt et ganske andet Navn, med mindre den har havt forskjellige Navne for forskjellige Dele af sit Løb, hvad der jo kan være muligt. | ''Dette synes nærmest at maatte have tilhørt den mindre Tverelv, nu kaldet Ivjua, som ved Skorge fra lst gaar ud i Sognets Hovedelv, Skorgeelven; det sigter neppe til den sidste, da denne maa have havt et ganske andet Navn, med mindre den har havt forskjellige Navne for forskjellige Dele af sit Løb, hvad der jo kan være muligt. | ||
Der findes ogsaa et Spor til et Elvenavn Kvæða, og begge disse er Oluf Rygh tilbøielig til at forklare af kveða, at kvæde, synge; de vilde da efter ham være ligebetydende med det temmelig utbredte Elvenavn Songa, som han forklarer med | Der findes ogsaa et Spor til et Elvenavn Kvæða, og begge disse er Oluf Rygh tilbøielig til at forklare af kveða, at kvæde, synge; de vilde da efter ham være ligebetydende med det temmelig utbredte Elvenavn Songa, som han forklarer med «den syngende» Imod denne Forklaring kunde dog indvendes, at kveða i det gamle Sprog ikke betyder «synge» i samme Forstand som syngja. Formen Kwadadal i Rødebogen er altsaa efter Ryghs Forklaring at forstaa som Kvoðudalr; men Nutidsformen Kodal med lukt o synes nærmest at forudsætte et ældre Navn med lang Vokal i 1ste Stavelse, og professor Sophus Bugge har derfor antaget, at den ældre Form har været Kváðudalr, sammensat med et Elvenavn Kváða, som kan antages at staa i Forbindelse med kváða, Harpiks. Elven maatte isaafald vel have faaet Navn af, at der ved den var Naaletræer med megen Harpix, en Forklaring som mulig kunde udstrækkes til flere Gaardnavne, som Rygh har sammenstillet med Kodal. Det er ogsaa store Skove i hele Andebu. Som en usikker Formodning kan ogsaa anføres, at Kváðudalr kunde høre sammen med en Stamme kóð-, der findes i flere norske Stedsnavne. Sophus Bugge antager at der har existeret et Intetkjønsord kóð med Betydning «grundt Sted i Vand» en saadan Betydning kunde passe her, da ikke alene Ivjua er grund, men der ogsaa skal findes grunde Steder i Skorgeelven saavel ovenfor som nedenfor Skorge, dog ikke nedenfor Bjørndal. | ||
Sognnavnet er vist oprinnelig Bygdenavn, og ikke, som saa ofte ellers, egentlig Gaardnavn.'' | Sognnavnet er vist oprinnelig Bygdenavn, og ikke, som saa ofte ellers, egentlig Gaardnavn.'' | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
* Quoadal (Diplomatarium Norvegicum, 1558 og biskop Jens Nilssøns visitasbøker 1574-1597) | * Quoadal (Diplomatarium Norvegicum, 1558 og biskop Jens Nilssøns visitasbøker 1574-1597) | ||
* Kuodall (Stiftsbok 1574-1577) | * Kuodall (Stiftsbok 1574-1577) | ||
* Kodal (Rødeboken, Diplomatarium Norvegicum, 1512 og 1516) | * Kodal (Rødeboken, Diplomatarium Norvegicum, 1512 og 1516). | ||
Revisjonen fra 25. jun. 2014 kl. 18:35
Navnet på bygda kommer kanskje fra det første leddet i et elvenavn - Ivjua eller Kvæda, av «kvae» eller av et glemt ord som beskriver et grunt sted i ei elv.
I følge A. Kjærs oppdaterte utgave av Oluf Ryghs bok «Norske gaardnavne/Gaardnavne I Jarlsberg og Larviks amt» (Kristiania 1907) kommer det første leddet i bygdenavnet av et elvenavn. Kjær skriver:
Dette synes nærmest at maatte have tilhørt den mindre Tverelv, nu kaldet Ivjua, som ved Skorge fra lst gaar ud i Sognets Hovedelv, Skorgeelven; det sigter neppe til den sidste, da denne maa have havt et ganske andet Navn, med mindre den har havt forskjellige Navne for forskjellige Dele af sit Løb, hvad der jo kan være muligt.
Der findes ogsaa et Spor til et Elvenavn Kvæða, og begge disse er Oluf Rygh tilbøielig til at forklare af kveða, at kvæde, synge; de vilde da efter ham være ligebetydende med det temmelig utbredte Elvenavn Songa, som han forklarer med «den syngende» Imod denne Forklaring kunde dog indvendes, at kveða i det gamle Sprog ikke betyder «synge» i samme Forstand som syngja. Formen Kwadadal i Rødebogen er altsaa efter Ryghs Forklaring at forstaa som Kvoðudalr; men Nutidsformen Kodal med lukt o synes nærmest at forudsætte et ældre Navn med lang Vokal i 1ste Stavelse, og professor Sophus Bugge har derfor antaget, at den ældre Form har været Kváðudalr, sammensat med et Elvenavn Kváða, som kan antages at staa i Forbindelse med kváða, Harpiks. Elven maatte isaafald vel have faaet Navn af, at der ved den var Naaletræer med megen Harpix, en Forklaring som mulig kunde udstrækkes til flere Gaardnavne, som Rygh har sammenstillet med Kodal. Det er ogsaa store Skove i hele Andebu. Som en usikker Formodning kan ogsaa anføres, at Kváðudalr kunde høre sammen med en Stamme kóð-, der findes i flere norske Stedsnavne. Sophus Bugge antager at der har existeret et Intetkjønsord kóð med Betydning «grundt Sted i Vand» en saadan Betydning kunde passe her, da ikke alene Ivjua er grund, men der ogsaa skal findes grunde Steder i Skorgeelven saavel ovenfor som nedenfor Skorge, dog ikke nedenfor Bjørndal.
Sognnavnet er vist oprinnelig Bygdenavn, og ikke, som saa ofte ellers, egentlig Gaardnavn.
Navnet Kodal er omtalt i følgende dokumenter:
- Kwadadal (i biskop Eysteins jordebok (rødeboken) fra ca 1400)
- Kvodal (i Diplomatarium Norvegicum, 1376)
- Kuadal (flere steder, bl. a. i Rødeboken og i Diplomatarium Norvegicum, 1339, 1366, 1390, 1421 og 1509)
- Quadal (Diplomatarium Norvegicum, 1414, 1438 og 1459)
- Quoadal (Diplomatarium Norvegicum, 1558 og biskop Jens Nilssøns visitasbøker 1574-1597)
- Kuodall (Stiftsbok 1574-1577)
- Kodal (Rødeboken, Diplomatarium Norvegicum, 1512 og 1516).