Kodal - bygdenavnet: Forskjell mellom revisjoner

Nåværende revisjon fra 27. jun. 2014 kl. 16:05

Bygdenavnet/sognenavnet Kodal uttales i dag Ko'ddæl. En person fra Kodal kalles en kodø'ling.

Navnet på bygda kommer kanskje fra det første leddet i et elvenavn - Ivjua eller Kvæda, av "kvae" (balsam som flyter ut av nåletrær) eller av et glemt ord som beskriver et grunt sted i ei elv.

I følge A. Kjærs oppdaterte utgave av Oluf Ryghs bok “Norske gaardnavne/Gaardnavne I Jarlsberg og Larviks amt” (Kristiania 1907) kommer det første leddet i bygdenavnet av et elvenavn. Kjær skriver:

Dette synes nærmest at maatte have tilhørt den mindre Tverelv, nu kaldet Ivjua, som ved Skorge fra Øst gaar ud i Sognets Hovedelv, Skorgeelven; det sigter neppe til den sidste, da denne maa have havt et ganske andet Navn, med mindre den har havt forskjellige Navne for forskjellige Dele af sit Løb, hvad der jo kan være muligt.

Der findes ogsaa et Spor til et Elvenavn Kvæða, og begge disse er Oluf Rygh tilbøielig til at forklare af kveða, at kvæde, synge; de vilde da efter ham være ligebetydende med det temmelig utbredte Elvenavn Songa, som han forklarer med “den syngende”. Imod denne Forklaring kunde dog indvendes, at kveða i det gamle Sprog ikke betyder “synge” i samme Forstand som syngja. Formen Kwadadal i Rødebogen er altsaa efter Ryghs Forklaring at forstaa som Kvoðudalr; men Nutidsformen Kodal med lukt o synes nærmest at forudsætte et ældre Navn med lang Vokal i 1ste Stavelse, og professor Sophus Bugge har derfor antaget, at den ældre Form har været Kváðudalr, sammensat med et Elvenavn Kváða, som kan antages at staa i Forbindelse med kváða, Harpiks. Elven maatte isaafald vel have faaet Navn af, at der ved den var Naaletræer med megen Harpix, en Forklaring som mulig kunde udstrækkes til flere Gaardnavne, som Rygh har sammenstillet med Kodal. Det er ogsaa store Skove i hele Andebu. Som en usikker Formodning kan ogsaa anføres, at Kváðudalr kunde høre sammen med en Stamme kóð-, der findes i flere norske Stedsnavne. Sophus Bugge antager at der har existeret et Intetkjønsord kóð med Betydning “grundt Sted i Vand”; en saadan Betydning kunde passe her, da ikke alene Ivjua er grund, men der ogsaa skal findes grunde Steder i Skorgeelven saavel ovenfor som nedenfor Skorge, dog ikke nedenfor Bjørndal.

Sognnavnet er vist oprinnelig Bygdenavn, og ikke, som saa ofte ellers, egentlig Gaardnavn.

Navnet Kodal er omtalt i følgende dokumenter:

Kwadadal (i biskop Eysteins jordebok (rødeboken) fra ca 1400)
Kvodal (i Diplomatarium Norvegicum, 1376)
Kuadal (flere steder, bl. a. i Rødeboken og i Diplomatarium Norvegicum, 1339, 1366, 1390, 1421 og 1509)
Quadal (Diplomatarium Norvegicum, 1414, 1438 og 1459)
Quoadal (Diplomatarium Norvegicum, 1558 og biskop Jens Nilssøns visitasbøker 1574-1597)
Kuodall (Stiftsbok 1574-1577)
Kodal (Rødeboken, Diplomatarium Norvegicum, 1512 og 1516)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Navnet på bygda kommer kanskje fra det første leddet i et elvenavn - Ivjua eller Kvæda, av ?Roekvae?R?eller av et glemt ord som beskriver et grunt sted i ei elv.
+Bygdenavnet/sognenavnet Kodal uttales i dag Ko'ddæ'''l'''. En person fra Kodal kalles en kodø''''l'''ing.
-I følge A. Kjærs oppdaterte utgave av Oluf Ryghs bok ?RoeNorske gaardnavne/Gaardnavne I Jarlsberg og Larviks amt?R?(Kristiania 1907) kommer det første leddet i bygdenavnet av et elvenavn. Kjær skriver:
+Navnet på bygda kommer kanskje fra det første leddet i et elvenavn - [[Ivjua]] eller Kvæda, av "kvae" (balsam som flyter ut av nåletrær) eller av et glemt ord som beskriver et grunt sted i ei elv.
-''Dette synes nærmest at maatte have tilhørt den mindre Tverelv, nu kaldet Ivjua, som ved Skorge fra lst gaar ud i Sognets Hovedelv, Skorgeelven; det sigter neppe til den sidste, da denne maa have havt et ganske andet Navn, med mindre den har havt forskjellige Navne for forskjellige Dele af sit Løb, hvad der jo kan være muligt.
+I følge A. Kjærs oppdaterte utgave av Oluf Ryghs bok “Norske gaardnavne/Gaardnavne I Jarlsberg og Larviks amt” (Kristiania 1907) kommer det første leddet i bygdenavnet av et elvenavn. Kjær skriver:
-Der findes ogsaa et Spor til et Elvenavn Kvæða, og begge disse er Oluf Rygh tilbøielig til at forklare af kveða, at kvæde, synge; de vilde da efter ham være ligebetydende med det temmelig utbredte Elvenavn Songa, som han forklarer med ?Roeden syngende?R? Imod denne Forklaring kunde dog indvendes, at kveða i det gamle Sprog ikke betyder ?Roesynge?R?i samme Forstand som syngja. Formen Kwadadal i Rødebogen er altsaa efter Ryghs Forklaring at forstaa som Kvoðudalr; men Nutidsformen Kodal med lukt o synes nærmest at forudsætte et ældre Navn med lang Vokal i 1ste Stavelse, og professor Sophus Bugge har derfor antaget, at den ældre Form har været Kváðudalr, sammensat med et Elvenavn Kváða, som kan antages at staa i Forbindelse med kváða, Harpiks. Elven maatte isaafald vel have faaet Navn af, at der ved den var Naaletræer med megen Harpix, en Forklaring som mulig kunde udstrækkes til flere Gaardnavne, som Rygh har sammenstillet med Kodal. Det er ogsaa store Skove i hele Andebu. Som en usikker Formodning kan ogsaa anføres, at Kváðudalr kunde høre sammen med en Stamme kóð-, der findes i flere norske Stedsnavne. Sophus Bugge antager at der har existeret et Intetkjønsord kóð med Betydning ?Roegrundt Sted i Vand?R? en saadan Betydning kunde passe her, da ikke alene Ivjua er grund, men der ogsaa skal findes grunde Steder i Skorgeelven saavel ovenfor som nedenfor Skorge, dog ikke nedenfor Bjørndal.
+<div style="font-variant: small-caps; margin: 0; margin-top:5px; margin-right:10px; border: 1px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#dfefdf; align:right;">Dette synes nærmest at maatte have tilhørt den mindre Tverelv, nu kaldet Ivjua, som ved [[Skorge]] fra Øst gaar ud i Sognets Hovedelv, Skorgeelven; det sigter neppe til den sidste, da denne maa have havt et ganske andet Navn, med mindre den har havt forskjellige Navne for forskjellige Dele af sit Løb, hvad der jo kan være muligt.
-Sognnavnet er vist oprinnelig Bygdenavn, og ikke, som saa ofte ellers, egentlig Gaardnavn.''
+Der findes ogsaa et Spor til et Elvenavn Kvæða, og begge disse er Oluf Rygh tilbøielig til at forklare af kveða, at kvæde, synge; de vilde da efter ham være ligebetydende med det temmelig utbredte Elvenavn Songa, som han forklarer med “den syngende”. Imod denne Forklaring kunde dog indvendes, at kveða i det gamle Sprog ikke betyder “synge” i samme Forstand som syngja. Formen Kwadadal i Rødebogen er altsaa efter Ryghs Forklaring at forstaa som Kvoðudalr; men Nutidsformen Kodal med lukt o synes nærmest at forudsætte et ældre Navn med lang Vokal i 1ste Stavelse, og professor Sophus Bugge har derfor antaget, at den ældre Form har været Kváðudalr, sammensat med et Elvenavn Kváða, som kan antages at staa i Forbindelse med kváða, Harpiks. Elven maatte isaafald vel have faaet Navn af, at der ved den var Naaletræer med megen Harpix, en Forklaring som mulig kunde udstrækkes til flere Gaardnavne, som Rygh har sammenstillet med Kodal. Det er ogsaa store Skove i hele [[Andebu]]. Som en usikker Formodning kan ogsaa anføres, at Kváðudalr kunde høre sammen med en Stamme kóð-, der findes i flere norske Stedsnavne. Sophus Bugge antager at der har existeret et Intetkjønsord kóð med Betydning “grundt Sted i Vand”; en saadan Betydning kunde passe her, da ikke alene Ivjua er grund, men der ogsaa skal findes grunde Steder i Skorgeelven saavel ovenfor som nedenfor Skorge, dog ikke nedenfor [[Bjørndal]].
+Sognnavnet er vist oprinnelig Bygdenavn, og ikke, som saa ofte ellers, egentlig Gaardnavn.</div>
 Navnet Kodal er omtalt i følgende dokumenter: