Sagnet forteller fra Kodal - Revisjonshistorikk

N10670 på 18. feb. 2022 kl. 19:34

2022-02-18T19:34:24Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2022 kl. 21:34
Linje 1:		Linje 1:
			[[Kategori:Historier fra Kodal]]
	'''[[20. november]] [[1935]] publiserte [[Sandefjords Blad]] en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet om de 11 ungdommene som druknet i Nommedammen 29. april 1781. Her er artikkelen i sin helhet:'''		'''[[20. november]] [[1935]] publiserte [[Sandefjords Blad]] en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet om de 11 ungdommene som druknet i Nommedammen 29. april 1781. Her er artikkelen i sin helhet:'''

N10670 på 18. feb. 2022 kl. 19:27

2022-02-18T19:27:18Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2022 kl. 21:27
Linje 1:		Linje 1:
	'''[[20. november]] [[1935]] publiserte [[Sandefjords Blad]] en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet om de 11 ungdommene som druknet i Nommedammen 29. april 1781. Her er artikkelen i sin helhet:'''		'''[[20. november]] [[1935]] publiserte [[Sandefjords Blad]] en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet om de 11 ungdommene som druknet i Nommedammen 29. april 1781. Her er artikkelen i sin helhet:'''

	Fil:19351120 Sandefjords Blad - Sagnet forteller fra Kodal.png		[[Fil:19351120 Sandefjords Blad - Sagnet forteller fra Kodal.png]]

	«På [[Gjerstad]], tidligere [[Geirstadir]] var der kongsgard, og en av småkongene skal også være hauglagt på gården søndre Gjerstad, i en stor gravhaug som ennu blir kalt «Kongshaugen».		«På [[Gjerstad]], tidligere [[Geirstadir]] var der kongsgard, og en av småkongene skal også være hauglagt på gården søndre Gjerstad, i en stor gravhaug som ennu blir kalt «Kongshaugen».

N10670 på 18. feb. 2022 kl. 19:26

2022-02-18T19:26:35Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2022 kl. 21:26
Linje 1:		Linje 1:
	'''[[20. november]] [[1935]] publiserte [[Sandefjords Blad]] en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet om de 11 ungdommene som druknet i Nommedammen 29. april 1781. Her er artikkelen i sin helhet:'''		'''[[20. november]] [[1935]] publiserte [[Sandefjords Blad]] en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet om de 11 ungdommene som druknet i Nommedammen 29. april 1781. Her er artikkelen i sin helhet:'''

			Fil:19351120 Sandefjords Blad - Sagnet forteller fra Kodal.png

	«På [[Gjerstad]], tidligere [[Geirstadir]] var der kongsgard, og en av småkongene skal også være hauglagt på gården søndre Gjerstad, i en stor gravhaug som ennu blir kalt «Kongshaugen».		«På [[Gjerstad]], tidligere [[Geirstadir]] var der kongsgard, og en av småkongene skal også være hauglagt på gården søndre Gjerstad, i en stor gravhaug som ennu blir kalt «Kongshaugen».

N10670 på 18. feb. 2022 kl. 19:23

2022-02-18T19:23:24Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2022 kl. 21:23
Linje 25:		Linje 25:
	Til den nye Kodal kirke reiste der engang et brudefølge fra [[Gjerstad]] over Stigen, men hesten som bruden satt på blev skremt og både hesten og bruden falt utover det bratte [[Stigfjellet]] og slo sig ihjel.		Til den nye Kodal kirke reiste der engang et brudefølge fra [[Gjerstad]] over Stigen, men hesten som bruden satt på blev skremt og både hesten og bruden falt utover det bratte [[Stigfjellet]] og slo sig ihjel.

	Gjennom hundreder av år har Svartåelven gravet sig ned i det forholdsvis løse fjell som dannet fossen ved Gampehølen så dalbunnen blev tørrlagt. Siden blev der bygget en dam litt nedenfor Gampehølen, — [[Nommedammen]], der demmet over endel av dalbunnen tilhørende Gjerstad, Nomme og Tveitan. For ca. hundre og femti år siden druknet endel ungdom i denne dam, om disse blev der diktet en vise:		Gjennom hundreder av år har Svartåelven gravet sig ned i det forholdsvis løse fjell som dannet fossen ved Gampehølen så dalbunnen blev tørrlagt. Siden blev der bygget en dam litt nedenfor Gampehølen, — [[Nommedammen]], der demmet over endel av dalbunnen tilhørende Gjerstad, Nomme og Tveitan. For ca. hundre og femti år siden [[Nommedamulykka i 1781\|druknet endel ungdom i denne dam]], om disse blev der diktet en vise:

	''Det var en liden ungdomsskare''<br>		''Det var en liden ungdomsskare''<br>

N10670 på 18. feb. 2022 kl. 19:20

2022-02-18T19:20:48Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2022 kl. 21:20
Linje 42:		Linje 42:
	''thi Gud har det så laget.''		''thi Gud har det så laget.''

	En liden pige fra Nomme var,		''En liden pige fra Nomme var,''<br>
	hun græd og gav sig såre.		''hun græd og gav sig såre.''<br>
	Hun bad de vilde til landet far:		''Hun bad de vilde til landet far:
	«vi kommer hvist i våde».		''«vi kommer hvist i våde».''<br>
	De aktet ei på hendes ord,		''De aktet ei på hendes ord,''<br>
	men satte lenger ud på flod,		''men satte lenger ud på flod,''<br>
	og flåden istykker ginge.		''og flåden istykker ginge.''

	Der lå de alle eleve		''Der lå de alle eleve''<br>
	i lige stor en fare,		''i lige stor en fare,''<br>
	da ingen redning var å se		''da ingen redning var å se''<br>
	for denne unge skare.		''for denne unge skare.''<br>
	De befalede Gud sin arme sjæl,		''De befalede Gud sin arme sjæl,''<br>
	klokken var seks om søndag kveld		''klokken var seks om søndag kveld''<br>
	da de inntok evighed.''		''da de inntok evighed.''

	Der er blitt fortalt adskillige spøkelseshistorier fra Vestre Kodal.		Der er blitt fortalt adskillige spøkelseshistorier fra Vestre Kodal.

	Særlig slemt skulde det være i Vintermyrene, strekningen mellem Hvitstein og Tveitan, det var vesentlig likferder de møtte her.»		Særlig slemt skulde det være i Vintermyrene, strekningen mellem Hvitstein og Tveitan, det var vesentlig likferder de møtte her.»

N10670 på 18. feb. 2022 kl. 19:19

2022-02-18T19:19:28Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2022 kl. 21:19
Linje 27:		Linje 27:
	Gjennom hundreder av år har Svartåelven gravet sig ned i det forholdsvis løse fjell som dannet fossen ved Gampehølen så dalbunnen blev tørrlagt. Siden blev der bygget en dam litt nedenfor Gampehølen, — [[Nommedammen]], der demmet over endel av dalbunnen tilhørende Gjerstad, Nomme og Tveitan. For ca. hundre og femti år siden druknet endel ungdom i denne dam, om disse blev der diktet en vise:		Gjennom hundreder av år har Svartåelven gravet sig ned i det forholdsvis løse fjell som dannet fossen ved Gampehølen så dalbunnen blev tørrlagt. Siden blev der bygget en dam litt nedenfor Gampehølen, — [[Nommedammen]], der demmet over endel av dalbunnen tilhørende Gjerstad, Nomme og Tveitan. For ca. hundre og femti år siden druknet endel ungdom i denne dam, om disse blev der diktet en vise:

	''Det var en liden ungdomsskare<br>		''Det var en liden ungdomsskare''<br>
	som ved Nommedammen vare.<br>		''som ved Nommedammen vare.''<br>
	De bygde sig en flåde i en hast,<br>		''De bygde sig en flåde i en hast,''<br>
	og bandt den sammen av bare bast.<br>		''og bandt den sammen av bare bast.''<br>
	Og flåden den brast<br>		''Og flåden den brast''<br>
	og de ti de druknede i en hast.		''og de ti de druknede i en hast.''

	To unge karle fra Gjerstad var		''To unge karle fra Gjerstad var''<br>
	fra Tveitan to tillige.		''fra Tveitan to tillige.''<br>
	Fra gården Skoli en og var,		''Fra gården Skoli en og var,''<br>
	fra Hvitstein tvende piger.		''fra Hvitstein tvende piger.''<br>
	En liden pige fra en plads		''En liden pige fra en plads''<br>
	hun måtte med og ikke slapp		''hun måtte med og ikke slapp''<br>
	thi Gud har det så laget.		''thi Gud har det så laget.''

	En liden pige fra Nomme var,		En liden pige fra Nomme var,

N10670 på 18. feb. 2022 kl. 19:17

2022-02-18T19:17:58Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 18. feb. 2022 kl. 21:17
Linje 27:		Linje 27:
	Gjennom hundreder av år har Svartåelven gravet sig ned i det forholdsvis løse fjell som dannet fossen ved Gampehølen så dalbunnen blev tørrlagt. Siden blev der bygget en dam litt nedenfor Gampehølen, — [[Nommedammen]], der demmet over endel av dalbunnen tilhørende Gjerstad, Nomme og Tveitan. For ca. hundre og femti år siden druknet endel ungdom i denne dam, om disse blev der diktet en vise:		Gjennom hundreder av år har Svartåelven gravet sig ned i det forholdsvis løse fjell som dannet fossen ved Gampehølen så dalbunnen blev tørrlagt. Siden blev der bygget en dam litt nedenfor Gampehølen, — [[Nommedammen]], der demmet over endel av dalbunnen tilhørende Gjerstad, Nomme og Tveitan. For ca. hundre og femti år siden druknet endel ungdom i denne dam, om disse blev der diktet en vise:

	''Det var en liden ungdomsskare		''Det var en liden ungdomsskare<br>
	som ved Nommedammen vare.		som ved Nommedammen vare.<br>
	De bygde sig en flåde i en hast,		De bygde sig en flåde i en hast,<br>
	og bandt den sammen av bare bast.		og bandt den sammen av bare bast.<br>
	Og flåden den brast		Og flåden den brast<br>
	og de ti de druknede i en hast.		og de ti de druknede i en hast.

N10670: Ny side: '''20. november 1935 publiserte Sandefjords Blad en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet o…

2022-02-18T19:16:47Z

Ny side: '''20. november 1935 publiserte Sandefjords Blad en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet o…

Ny side

'''[[20. november]] [[1935]] publiserte [[Sandefjords Blad]] en artikkel med både sant og usant fra Kodal. Her er det både underjordiske vesener, munker og likferder. Dessuten diktet om de 11 ungdommene som druknet i Nommedammen 29. april 1781. Her er artikkelen i sin helhet:'''

«På [[Gjerstad]], tidligere [[Geirstadir]] var der kongsgard, og en av småkongene skal også være hauglagt på gården søndre Gjerstad, i en stor gravhaug som ennu blir kalt «Kongshaugen».

Av almindelige kjempehauger er der en masse på Gjerstad, Nomme og Tveitan.

På Søndre Gjerstad's innmark er en slett høide som gamle folk kaller «[[Slottet]]».

For ca. tusen år siden var Geirstadir lett å forsvare da et fjellparti ovenfor Gampehølen demmet op Svartåelven så vannet fylte dalbunnen like op til en bratt fjellvegg, Stigfjellet. Ovenfor denne fjellvegg og under Vardeås blev der anlagt en smal stig og i denne stigen er der endog laget trappetrinn for at hester og folk kunde komme frem. Disse trinn er ennu synlige. Denne stig var den eneste vei til Geirstadir fra sjøen, og der kunde nogen få kjemper gjerne stanse en hel hær.

På [[Vardås|Vardeås]] bak stigen var der varder som blev tendt hvis der kom fiender.

Det fjellparti som demmet op [[Svartåa|Svartåelven]] dannet en foss, og denne foss skal ha gravet op den dype [[Gampehølen|Gampehøl]] der fremdeles eksisterer.

Den første kirke i Kodal blev bygget på gården [[Nomme]], og det sted hvor kirken lå heter fremdeles [[Kirkeroa|Kirkeroen]]. Det har i eldre tid vært gravet i en del kjempehauger og gravsteder ved Kirkeroen. Det skal da ha vist sig at i kjempehaugen var likene brent og asken satt i urner, men ved Kirkeroen var ikke likene brent, der fandtes endog hårfletter, og det stanket fra gravene, forteller gamle folk.

I gravhaugene var der også forskjellige slags våben og husgeråd som er sendt til oldsamlingene i Oslo.

Da Kodal kirke blev bygget i Østre Kodal var det bestemt at den skulde ligge på [[Holand nedre|Nedre Holands]] grunn, på en haug som kalles «[[Skjærehaugen]]». Men de materialene man kjørte frem til kirken om dagen, blev om natten flyttet dit kirken nu ligger, og man mente da at de underjordiske ikke vilde ha kirken på Skjærehaugen, og derfor blev da kirken bygget der den nu er.

Da den nye Kodal kirke var ferdig blev kirken på Nomme nedlagt, men der bodde fremdeles munker på Nomme, og når disse nu skulde til kirken i østre Kodal gikk de over [[Tveitanheia]] og forbi [[Skorge]]. Over innmarken på Skorge renner der en bekk som kalles [[Evjua|Evjuen]], og over Evjuen var der en bro som munkene benyttet, og denne bro blev da kalt [[munkebroen]].

Broen er nu vekk, men brokarrene som broen har ligget på synes fremdeles og stedet kalles Munkebroen den dag idag.

Til den nye Kodal kirke reiste der engang et brudefølge fra [[Gjerstad]] over Stigen, men hesten som bruden satt på blev skremt og både hesten og bruden falt utover det bratte [[Stigfjellet]] og slo sig ihjel.

Gjennom hundreder av år har Svartåelven gravet sig ned i det forholdsvis løse fjell som dannet fossen ved Gampehølen så dalbunnen blev tørrlagt. Siden blev der bygget en dam litt nedenfor Gampehølen, — [[Nommedammen]], der demmet over endel av dalbunnen tilhørende Gjerstad, Nomme og Tveitan. For ca. hundre og femti år siden druknet endel ungdom i denne dam, om disse blev der diktet en vise:

''Det var en liden ungdomsskare
som ved Nommedammen vare.
De bygde sig en flåde i en hast,
og bandt den sammen av bare bast.
Og flåden den brast
og de ti de druknede i en hast.

To unge karle fra Gjerstad var
fra Tveitan to tillige.
Fra gården Skoli en og var,
fra Hvitstein tvende piger.
En liden pige fra en plads
hun måtte med og ikke slapp
thi Gud har det så laget.

En liden pige fra Nomme var,
hun græd og gav sig såre.
Hun bad de vilde til landet far:
«vi kommer hvist i våde».
De aktet ei på hendes ord,
men satte lenger ud på flod,
og flåden istykker ginge.

Der lå de alle eleve
i lige stor en fare,
da ingen redning var å se
for denne unge skare.
De befalede Gud sin arme sjæl,
klokken var seks om søndag kveld
da de inntok evighed.''

Der er blitt fortalt adskillige spøkelseshistorier fra Vestre Kodal.

Særlig slemt skulde det være i Vintermyrene, strekningen mellem Hvitstein og Tveitan, det var vesentlig likferder de møtte her.»